hjerneblødning

Hjerneblødning er en blødning i hjernevævet, der er opstået ved en bristning af et blodkar. Hjerneblødning er en form for slagtilfælde og er forholdsvist almindeligt, men dog langt sjældnere end blodprop i hjernen. Hjerneblødning medfører ofte alvorlige symptomer og kan være dødeligt. Nogle tilfælde kan behandles ved en operation på de ødelagte blodkar eller ved udtømning af ansamlingen af blod.

Faktaboks

Også kendt som: hæmorragia cerebri, apopleksi forårsaget af en blødning, intracerebral blødning

Forekomst

Antallet af nye tilfælde af hjerneblødning pr. år i Danmark er ca. 1.200. Det er 20 pr. 100.000 personer, hvilket svarer til ca. 10 % af alle slagtilfælde. Hjerneblødning er således langt sjældnere forekommende end blodprop i hjernen. Hyppigheden stiger med alderen, og risikoen for udvikling af hjerneblødning fordobles for hvert 10. leveår livet igennem.

Hjerneblødning omfatter blødninger inde i hjernevævet, men betegnelsen anvendes også om subaraknoidalblødning, som er blødning mellem hjernehinderne, hvilket forekommer halvt så hyppigt som hjerneblødning.

Årsager til hjerneblødning

Hjerneblødning er oftest en følge af åreforkalkning (aterosklerose) og forhøjet blodtryk, men kan også skyldes andre sygdomme i blodkar, fx misdannelser i blodkarrene (vaskulære malformationer), udposninger på blodkarrene (aneurismer) og en sygdom kaldet cerebral amyloid arteriopati.

Ved langvarigt forhøjet blodtryk kan der opstå små udposninger på blodkarrene (mikroaneurismer), som er mindre end 0,3 mm, og det antages, at blødning kan udgå herfra.

Over 50 % af alle tilfælde af hjerneblødning sker pga. svækkelse af de små blodkar i hjernen, hvilket også kaldes degenerative arterieforandringer. Cerebral amyloid arteriopati er årsag til ca. 20 % af hjerneblødningerne, og karmisdannelser er ligeledes årsag til ca. 20 %.

Sjældne tilfælde af hjerneblødning ses ved behandling med blodfortyndende medicin og ved sygdomme med defekt blodkoagulation, idet begge giver en øget risiko for blødning.

Symptomer på hjerneblødning

Symptomerne på hjerneblødning er svær hovedpine, opkastning, udtalt forhøjelse af blodtrykket. Symptomerne hovedpine og utilpashed opstår akut, når blodkarret brister.

Symptomerne udvikler sig i varierende grad og med varierende hastighed, hvilket er betinget af:

den skade, der sker i området, hvor blodkarret er bristet og
den påvirkning der sker på hjernen, hjernestammen og lillehjernen som følge af blødningens masse, der giver et generelt indirekte tryk på strukturerne inde i kraniet.

Blødningen kan enten stoppe hurtigt pga. modtryk fra vævet i hjernen eller fortsætte med at vokse i noget tid. Når blødningen stopper, er der en ansamling af blod, hvilket kaldes et hæmatom.

Ved hjerneblødning i storhjernen

Symptomerne ved et hæmatom og skaden ved blødningen i en af storhjernens halvdele er lammelse og føleudfald i den modsatte halvdel af kroppen. Der kan også være andre symptomer, herunder modsidigt synsfeltsudfald. Hæmatomets fylde kan yderligere føre til, at storhjernen presses ned gennem tentorium cerebelli, som er et kraftigt bindevævsstrøg mellem den ovenliggende storhjerne og lillehjernen og hjernestammen nedenfor. Det kaldes incarceration og er en alvorlig tilstand med svigtende generel hjernefunktion, som kan være dødeligt.

Ved hjerneblødning i lillehjernen

Symptomerne ved et hæmatomer i lillehjernen er koordinationsforstyrrelser og tremor (rysten) af ekstremiteterne på samme side som hæmatomet samt svimmelhed og abnorme øjenbevægelser. Et hæmatom i lillehjernen kan give et tryk på hjernestammen, hvilket påvirker bevidsthed og kan føre til incarceration nedefra og op gennem tentorium cerebelli, hvilket kan være dødeligt.

Ved hjerneblødning i hjernestammen

Hæmatomer i hjernestammen fører til en række, ofte svære symptomer, som primært påvirker ekstremiteter i den modsatte halvdel af kroppen. De har evt. en dødelig udgang. De tætte strukturer i hjernestammen gør, at der kan opstå mange forskellige symptomer samt at begge sider af kroppen kan rammes.

Væske i hjernen

Blødningen i hjernevævet kan bryde ud i hjernens ventrikelsystem, dvs. de væskefyldte rum centralt i hjernen, som er forbundne indbyrdes og med subaraknoidalrummet på hjernens overflade. Hæmatomet vil, pga. trykket på det omkringliggende væv, føre til hævelse (ødem) af dette, hvilket yderligere forværrer et forhøjet tryk i kraniet. Et hæmatom kan også blokere for cerebrospinalvæskens cirkulation og føre til udvikling af såkaldt obstruktiv hydrocefalus, hvor væske ophobes i hovedet uden at kunne komme ud. Dette kan behandles med en shunt, som fører cerebrospinalvæsken fra hjernens ventrikelsystem til bughulen.

Diagnosticering af hjerneblødning

Hjerneblødning. CT-scanning af hjernen udført få timer efter en hjerneblødning. Denne ses som et område med stor tæthed dybt i højre side af storhjernen.

Bispebjerg Hospital/Agnete Karle/Ole Thage.

Licens: Begrænset anvendelse

Hjerneblødning diagnosticeres på baggrund af symptomerne samt med CT- og MR-scanning, der også kan give oplysninger om årsagen til blødningen. Undersøgelsen kan suppleres med kontraststof, hvis der er behov for at vurdere eventuelle misdannelser i blodkarrene.

Behandling af hjerneblødning

Behandlingen af hjerneblødning omfatter både operative indgreb og medicinsk behandling.

Operation

Den operative behandling kan reducere størrelsen af hæmatomet og dermed reducere risikoen for incarceration. Det gælder specielt større hæmatomer i storhjerne og hæmatomer i lillehjernen, der pludseligt kan udvikle et tryk på hjernestammens mange essentielle dele. Mindre hæmatomer i storhjernen opereres ikke, da de gradvist opløses.

Den operative behandling kan også rettes mod en vaskulær malformation, herunder et aneurisme, med henblik på at reducere risikoen for en ny blødning. Da der tidligt i forløbet kan være en væsentlig risiko for en ny blødning fra samme område, foretages disse operationer ofte i en tidlig fase.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling ved hjerneblødning består af generel understøttende behandling samt behandling af et forhøjet blodtryk.

Prognose efter hjerneblødning

Hjerneblødning er en alvorlig sygdom og 40 % dør inden for de første tre måneder. De forhold, der kan give en dårlig prognose er

store hæmatomer
hæmatomer i og nær hjernestammen
hæmatomer med gennembrud til hjernens ventrikelsystem.

Personer, der overlever store hæmatomer, bliver oftest svært handikappede med bl.a. tab af kognitive og motoriske evner. Mindre og mellemstore hæmatomer fører oftest til lette eller moderate tab af neurologiske funktioner. Generelt har personer med følger efter en hjerneblødning en betydelig overdødelighed.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Olaf B. Paulson (Københavns Universitet)

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

30. oktober 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Paulson, Olaf B.: hjerneblødning i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/hjernebl%C3%B8dning

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Vaskulære hjernesygdomme og tilstande

Olaf B. Paulson

Professor emeritus i neurologi, dr.med., Københavns Universitet