close
Gå til hovedindhold

Når du kan klare dig selv, hjælper du dem, der ikke kan.

I en krise skal vi passe på hinanden. Derfor er det vigtigt, at du har et hjemmeberedskab til at kunne klare dig i tre døgn. Så kan myndighederne hjælpe dér, hvor behovet er størst.

Beredskabsberegneren

Sådan opbygger du dit hjemmeberedskab

Folder med anbefalinger til hjemmeberedskab

Uanset årsagen til en krise kan du spille en aktiv rolle i at sikre vores samfund. Hvis du kan klare dig i tre døgn under en krise, kan myndighederne fokusere på dem, der har størst behov for hjælp. 

Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på en række hyppige spørgsmål om abefalinger og råd om hjemmeberedskab.

65 %

af os er i gang med at preppe til at kunne klare os i 3 døgn.

84 %

af os kender anbefalingen om at kunne klare os selv i 3 døgn.
De ældre kender i højere grad anbefalingerne end de yngre.

86 %

af os forventer, at vores husstand i nogen grad vil kunne klare sig i tilfælde af en krisesituation.

Yderligere information om hjemmeberedskab

Sådan opbevarer du vand i længere tid

Køb drikkevand på flaske, opbevar det køligt og mørkt og kun så længe, som det fremgår af holdbarhedsdatoen på flasken. Udskift det løbende.

Drikkevand fra vandhanen bør være så frisk som muligt, men kan opbevares i flere måneder i lukket flaske/beholder, hvis vandet opbevares køligt og mørkt.

Brug kun beholdere til drikkevand, som er godkendt til fødevarer, og rengør dem efter producentens vejledning før brug.

Du bør jævnligt skifte vandet i beholdere ud. Brug det fx til at vande blomster, vask så beholderne og fyld dem op igen.

Holdbarhed og tilberedning af mad

Du behøver ikke købe stort ind på én gang. Du kan købe lidt ekstra langtidsholdbare varer, når du alligevel køber dagligvarer. Sørg for løbende at bruge af dit forråd og fylde op igen, så varerne ikke bliver for gamle. Opbevar maden tørt, mørkt og køligt.

Hvis du har mad, der kræver tilberedning (fx ris, pasta), skal du sørge for at have mulighed for at koge vand – også uden adgang til strøm eller bygas. Det kan fx ske på en grill eller stormkøkken. Brug aldrig grill o.l. indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum. Der er risiko for røg- og/eller kulilteforgiftning.

Toiletbesøg ved vandmangel

Hvis du ikke kan trække ud i toilettet, skal du opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald.

Du kan forberede dig ved at have affaldsposer, som kan sættes i en spand eller i toiletkummen. Læg evt. først et hygiejnebind eller toiletpapir i posen for at opsuge væde. Luk posen forsvarligt og smid ud som restaffald.

Bor du i en opgang med affaldsskakt, anbefales det, at du ikke anvender affaldsskakten, men i stedet bærer posen ned i containeren.

Vær opmærksom på hygiejnen. Vask hænder med sæbe, hvis du kan, ellers brug desinfektioner / håndsprit.

Sørg for at holde dig orienteret om evt. lokale retningslinjer fra din kommune eller dit lokale vand- eller spildevandselskab.

Tre døgn og en førstehjælpskasse

En førstehjælpskasse kan fx indeholde plastre, forbindinger (kompresser, elastikbind og gazebind m.v.) og produkter til sårrens og desinfektion.

I tilfælde af nukleare ulykker er det vigtigste råd at opholde sig indendørs. Det anbefales, at jodtabletter er til rådighed for personer under 40 år samt gravide og ammende.

I tilfælde af en nuklear ulykke skal du følge myndighedernes anbefalinger.

Varsling og alarmering

Varsling

I akutte situationer kan myndighederne advare via de fysiske varslingssirener, S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Hvis du hører en varslingssirene, skal du gå indenfor og opsøge information fra myndighederne gennem DR eller TV 2.

Skulle andre systemer være nede, bringer DR  beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen. Med en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller, kan du holde dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil.

Alarmering

Hvis du har brug for ambulance, politi eller brandvæsen, skal du ringe 1-1-2. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis det er en akut nødsituation. Ellers kan du blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald.

Hvis der er problemer med 1-1-2, vil myndighederne melde alternativ kontaktinformation ud.

Andre nyttige ting

I de fleste krisesituationer er en mobiltelefon et vigtigt værktøj. Du kan komme i kontakt med fx familiemedlemmer, og du kan finde information om hændelsen. Med en powerbank/batteripakke kan du holde strøm på bl.a. mobilen i tilfælde af lokale strømafbrydelser. Ved større eller længerevarende strømafbrydelser kan telefonnetværk og internet blive påvirket eller gå ned.

Andre nyttige ting at have ved hånden er en lommelygte, stearinlys, tændstikker og batterier. Hav et eller flere fysiske betalingskort til brug, hvis internettet er nede, eller du ikke kan betale med din telefon. Sørg for, at du kan huske pinkoderne. Overvej derudover at have et mindre beløb i mønter og små sedler.

Overvej din situation og særlige behov

Særlige behov

Er der småbørn, ældre eller syge i husstanden med særlige behov for fx modermælkserstatning, bleer eller plejeartikler? Så kan det være en god idé at have ekstra forsyninger i hjemmet. Det kan også være, du har kæledyr, der har brug for bl.a. mad og vand.

Dit nærområde

Du kan være mere eller mindre udsat, alt efter hvor du bor. Bor du for eksempel tæt på kysten eller i et lavtliggende område, kan du blive ramt af oversvømmelse. Det vil være en god idé at undersøge, hvor du kan få fat i fx sandsække.

Transport

Dan dig et overblik over de transportformer, du er afhængig af, og overvej alternativer. Vær opmærksom på kommunikation via fx Rejseplanen og Vejdirektoratets trafikinformation.

Hvis du bor afsides og/eller har brug for hjælp til transport, så lav aftaler med naboer, familiemedlemmer og venner, som kan hjælpe, hvis der skulle være brug for det.

Naboer, venner og familie

Vær opmærksom på, om mennesker i dit nabolag eller omgangskreds har behov for hjælp. Overvej at skrive vigtige telefonnumre ned på en seddel, som du fx kan hænge på køleskabet.