Ålekvabbefamilien
| Ålekvabbefamilien | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
| Orden | Perciformes (Aborrefisk) |
| Familie | Zoarcidae (Ålekvabbefamilien) Swainson, 1839[1][2] |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ålekvabbefamilien (Zoarcidae) er en familie af strålefinnede fisk. Som navnet antyder, ligner de i nogen grad ålefisk. Der er omkring 300 arter som alle lever i havet, for det meste på havbunden og nogle i store dybder. Medlemmer af ålekvabbefamilien findes hovedsageligt på den nordlige halvkugle. Der er det største antal arter i Arktis, det nordlige Stillehav og det nordlige Atlanterhav, men familiens arter findes over hele kloden.
Det største medlem af familien er vestatlantisk ålekvabbe (Zoarces americanus), som kan nå en længde på 1,1 m.[3]
I danske farvande findes arterne ålekvabbe (Zoarces viviparus) som er meget almindelig, almindelig ålebrosme (Lycodes gracilis) som er ret almindelig og sars’ porebrosme (Lycenchelys sarsii) som er ret sjælden.[4]
Taksonomi
[redigér | rediger kildetekst]Familien blev først foreslået som familien Zoarchidae i 1839 af den engelske naturforsker William Swainson (en), men stavemåden blev ændret til Zoarcidae, efter at stavningen af slægten Zoarces blev rettet af Theodore Gill (en) i 1861.[1] Den 5. udgave af Fishes of the World (en) klassificerer denne familie inden for underordenen Zoarcoidei i ordenen Scorpaeniformes (ulkefisk).[5] Andre autoriteter klassificerer familien i infraordenen Zoarcales i underordenen Cottoidei i Perciformes (aborrefisk), fordi fjernelsen af Scorpaeniformes fra Perciformes gør dette takson ikke-monofyletisk.[6]
Fishes of the World nævner fire underfamilier, men tildeler ikke slægter til underfamilierne,[5] men disse blev angivet i Anderson og Federovs Annotated Checklist,[7] og dette er blevet fulgt af FishBase[8] og Catalog of Fishes.[9]
Underfamilier og slægter
[redigér | rediger kildetekst]Ålekvabbefamilien er opdelt i fire underfamilier og 61 slægter med omkring 300 arter:[9][1]
- underfamilie Gymnelinae Gill, 1863
- Andriashevia Fedorov & Neelov, 1978
- Barbapellis Iglésias, Dettai & Ozouf-Costaz, 2012
- Bilabria Schmidt, 1936
- Davidijordania Popov, 1931
- Ericandersonia Shinohara & Sakurai, 2006
- Gymnelopsis Soldatov, 1922
- Gymnelus Reinhardt 1834
- Hadropareia Schmidt, 1904
- Krusensterniella Schmidt, 1904
- Magadanichthys Shinohara, Nazarkin & Chereshnev, 2006
- Melanostigma Günther, 1881
- Nalbantichthys Schultz, 1967
- Opaeophacus Bond & Stein, 1984
- Puzanovia Fedorov, 1975
- Seleniolycus Anderson, 1988
- underfamilie Lycodinae Gill, 1861
- Aiakas Gosztonyi, 1977
- Argentinolycus Matallanas & Corbella, 2012
- Austrolycus Regan, 1913
- Bellingshausenia Matallanas, 2009
- Bentartia Matallanas, 2010
- Bothrocara Bean, 1890
- Bothrocarina Suvorov, 1935
- Crossostomus Lahille, 1908
- Dadyanos Whitley, 1951
- Derepodichthys Gilbert, 1896
- Dieidolycus Anderson, 1988
- Eucryphycus Anderson, 1988
- Exechodontes DeWitt, 1977
- Gosztonyia Matallanas, 2009
- Hadropogonichthys Fedorov, 1982
- Iluocoetes Jenyns, 1842
- Japonolycodes Shinohara, Sakurai & Machida, 2002
- Letholycus Anderson, 1988
- Lycenchelys Gill, 1884
- Lycodapus Gilbert, 1890
- Lycodes Reinhardt, 1831
- Lycodichthys Pappenheim, 1911
- Lycodonus Goode & Bean, 1883
- Lycogrammoides Soldatov & Lindberg, 1928
- Lyconema Gilbert, 1896
- Maynea Cunningham, 1871
- Notolycodes Gosztonyi, 1977
- Oidiphorus McAllister & Rees 1964
- Ophthalmolycus Regan, 1913
- Pachycara Zugmayer. 1911
- Patagolycus Matallanas & Corbella, 2012
- Petroschmidtia Taranetz & Andriashev, 1934
- Phucocoetes Jenyns, 1842
- Piedrabuenia Gosztonyi, 1977
- Plesienchelys Anderson, 1988
- Pogonolycus Norman, 1937
- Pyrolycus Machida & Hashimoto, 2002
- Santelmoa Matallanas, 2010
- Taranetzella Andriashev, 1952
- Thermarces Rosenblatt & Cohen, 1986
- Zestichthys Jordan & Hubbs, 1925
- underfamilie Lycozarcinae Andriashev, 1939
- Lycozoarces Popov, 1935
- underfamilie Zoarcinae Swainson, 1839
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Medlemmerne af ålekvabbefamilien har relativt langstrakte kroppe som er sammenpressede i siderne.[10] Deres hoveder er relativt små og ovale. Ungfisk har en mere afrundet snude og relativt større øjne end voksne.[10] De har ikke eller kun meget små skæl.[11] Ryg- og gatfinnerne strækker sig ned langs kroppen til halefinnen. De producerer pigmentet biliverdin, som farver deres knogler grønne. Dette træk har ingen åbenbar evolutionær funktion og er harmløst.[12] Der er generelt ingen kønsdimorfi.[13]
Biologi
[redigér | rediger kildetekst]Der vides kun lidt om populationer af familiens medlemmer, fordi de ofte passerer gennem net i prøveundersøgelser, og fordi nogle arter lever i utilgængelige, dybe levesteder. Arter, for hvilke fødeøkologi er dokumenteret, er typisk men ikke altid bentiske ådselædere eller rovdyr.[12][14] Mindst én art (ålekvabbe) har også tilpasset sig evnen til at ånde luft, når den er ude af vandet.[12]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Richard van der Laan; William N. Eschmeyer & Ronald Fricke (2014). "Family-group names of Recent fishes". Zootaxa. 3882 (2): 001-230. doi:10.11646/zootaxa.3882.1.1. PMID 25543675.
- ↑ Swainson, William (1839). On the Natural History and Classification of Fishes, Amphibians, and Reptiles. Vol. 2. London: Longman, Orme, Brown, Greene, & Longmans. s. 82-83, 184, 283. doi:10.5962/bhl.title.62140.
- ↑ "Family Zoarcidae - Eelpouts". FishBase. Hentet 1. januar 2026.
- ↑ Carl, Henrik; Nielsen, Jørgen G.; Møller, Peter R. (2004). "En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk" (PDF). Flora og Fauna. Fiskeatlas. 2: 36. Hentet 1. januar 2026 – via fiskeatlas.ku.dk.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|årgang=ignoreret (hjælp) - 1 2 J. S. Nelson; T. C. Grande; M. V. H. Wilson (2016). Fishes of the World (5th udgave). Wiley. s. 478-482. ISBN 978-1-118-34233-6. Arkiveret fra originalen 2019-04-08. Hentet 2022-10-05.
- ↑ Ricardo Betancur-R; Edward O. Wiley; Gloria Arratia; et al. (2017). "Phylogenetic classification of bony fishes". BMC Evolutionary Biology. 17 (162): 162. doi:10.1186/s12862-017-0958-3. PMC 5501477. PMID 28683774.
- ↑ Anderson , M. E. og V. V . Fedorov (2004). "Family Zoarcidae Swainson 1839 — eelpouts" (PDF). California Academy of Sciences Annotated Checklists of Fishes. 34.
- ↑ "Zoarcidae". FishBase. Ed. Ranier Froese and Daniel Pauly. June 2022 version. N.p.: FishBase, 2022.
- 1 2 Eschmeyer, William N.; Fricke, Ron & van der Laan, Richard (red.). "Genera in the family Zoarcidae". Catalog of Fishes. California Academy of Sciences. Hentet 4. oktober 2022.
- 1 2 Anderson, M. Eric (1988-02-05). "Eucryphycus, a new genus of California eelpout (Teleostei: Zoarcidae) based on Maynea californica Starks and Mann, 1911". Proceedings of the California Academy of Sciences. 4th. 45 (5): 89–96 p. 91.
- ↑ "Family Zoarcidae: Eelpouts". Key to Fishes of the Puget Sound. Burke Museum. Hentet 10. september 2022.
- 1 2 3 Froese, R.; D. Pauly (red.). "Zoarces viviparus (Linnaeus, 1758), Eelpout". FishBase.
- ↑ Anderson, M. Eric (1989-12-20). "Review of the eelpout genus Pachycara Zugmayer, 1911 (Teleostei: Zoarcidae), with descriptions of six new species". Proceedings of the California Academy of Sciences. 4th. 46 (10): 221-242.
- ↑ Belman, Bruce W.; Anderson, M. Eric (18. maj 1979). "Aquarium Observations on Feeding by Melanostigma pammelas (Pisces: Zoarcidae)". Copeia. 1979 (2): 366-369. doi:10.2307/1443432. JSTOR 1443432.
