Tyskerfejden, offentlig strid 1789-90, hovedsagelig i København; den opstod som følge af dansk uvilje mod de mange tyskere på fremtrædende poster i administrationen og kulturlivet.
Allerede i 1740'erne havde man i danske akademiske og borgerlige kredse forfægtet et moderne fædrelandsbegreb baseret på fælles fødested, fortid og sprog. Under Struensees kortvarige diktatur 1770-72 blev fremmede det samme som tyskere. I 1776 sejrede den danske nationale identitet foreløbig med loven om Indfødsretten, der fastslog, at man for at opnå et embede i staten skulle være født i staten. Staten indbefattede imidlertid også Hertugdømmerne, og mange opfattede de tysksprogede og tyskkulturelle undersåtter herfra som fremmedelementer. Modsætningerne afspejledes særlig i forskellen mellem de borgerlige danske klubber og det aristokratiske og højborgerlige litterære tyske salonmiljø i hovedstaden.
Frustrationerne eksploderede i en litterær strid om oversættelsen til tysk af Jens Baggesens danske libretto til syngespillet Holger Danske. I en derpå følgende offentlig debat krævede en stærkt følelsesbetonet dansk opinion, at tyskerne skulle blive danske i sprog og kultur, mens tyskerne hævdede deres statsborgerlige ligeret.
Fejden ebbede ud, men skabte i et længere historisk perspektiv det skel mellem dansk og tysk, der skulle blive oplysningstidens triste arv til det romantiske 1800-t.
