Kalmykien er en republik i Den Russiske Føderation, en af landets 83 regioner; den dækker et areal på 76.000 km2 og har ca. 267.000 indbyggere (2021). Hovedstaden er Elista. Kalmykien omfatter et stort, lavtliggende sletteområde nordvest for Det Kaspiske Hav og mellem nedre Volga og Kaukasus. Sletten, Tjornyje Zemli, består af frugtbar sortjord, chernozem.
Den Kalmukkiske Republik; på kalmykisk Khalmg Tangtj
63 procent af republikkens befolkning er kalmykker, et mongolsk folk, som kom til området fra Centralasien i 1600-tallet. Deres sprog, kalmykisk, er derfor tæt beslægtet med oiratisk i Vestkina. Kalmykkernes religion er tibetansk buddhisme.
Resten af befolkningen udgøres især af russere (26%). Hertil kommer forskellige kaukasiske folk som darginere, avarer og tjetjenere samt bl.a. et lille kasakhisk mindretal.
Mange er beskæftiget i landbruget med husdyrhold (får og geder) på de store græsstepper. Endvidere findes letindustri, træ- og metalindustri samt fiskeri.
Kalmykien har betydelige olie- og naturgasreserver. I 1994 indledtes et samarbejde med det russiske olieselskab Lukoil, som i forvejen har aktiviteter ved Det Kaspiske Hav.
Kalmykkerne levede oprindelig i Altaj i det vestlige Mongoliet. For at undgå det ekspanderende Manchurige vandrede de i 1500-tallet vestpå til området nordvest for Det Kaspiske Hav. Her fordrev de det tyrkiske folk nogajerne fra egnene ved nedre Volga, besatte området frem til floden Don og dannede Det Kalmykiske Khanat.
Senere, i 1771, vandrede en del af dem, nu for at undgå det russiske imperium, atter østpå og slog sig ned i Dzungariet i Kinesisk Centralasien. Mange af dem omkom på vejen. De tilbageblevne ca. 13.000 familier blev underordnet den russiske guvernør i Astrakhan, og khanatet blev opløst.
Efter Sovjetruslands oprettelse fik de tilbageblevne kalmykker i 1920 oprettet et såkaldt autonomt område ved Nedre Volga. Under 2. Verdenskrig blev kalmykkerne anklaget for samarbejde med tyskerne og deporteret til Russisk Centralasien. I 1957, fire år efter Josef Stalins død, blev de imidlertid rehabiliteret og deres autonome område genskabt. Dets status blev i 1958 ophøjet til en såkaldt autonom republik.
I 1993 blev Kirsan Iljumzjinov (født 1962), en excentrisk bilimportør, mangemillionær og lidenskabelig skakentusiast (siden 1995 præsident for det internationale skakforbund FIDE), valgt som Kalmykiens første præsident. Under sin valgkamp lovede Iljumzjinov at forvandle Kalmykien til et "andet Kuwait"; den økonomiske udvikling i hans embedsperiode indfriede dog langtfra valgløfterne. Republikken blev ganske vist en fri økonomisk zone, men mange projekter kuldsejlede, og korruptionen var udbredt. Trods sine dårlige resultater blev Iljumzjinov genvalgt i 1995 og 2002, og i 2005 blev han udpeget af præsident Putin til præsident i endnu fem år.
I 2010 afløstes Iljumzjinov af Aleksej Orlov (født 1961). Præsident siden 2019 er den tidligere professionelle kickboxer Batu Khasikov (født 1980), der er halvt tatar.
Den 26.6.26 vil blive ekstra mange danskeres bryllupsdag. Ifølge København, Aarhus og Odense kommuner har flere danskere end sædvanligt søgt om at blive viet netop denne dato.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.