close

Hemidesmosomer er proteinstrukturer, som forankrer celler i overhuden til det underliggende fibernetværk (ekstracellulære matrix), der findes uden for cellerne.

Faktaboks

Etymologi

Ordet hemidesmosomer kommer fra græsk hemi 'halv' og desmos 'bånd, binding, forbindelse'

Struktur

Hemidesmosomer er sammensat af flere proteiner og kan opdeles i to undergrupper:

  • Type 1: Findes for det meste i flerlaget epitel og pseudolagdelt epitel
  • Type 2: Findes i enlaget epitel

Funktion

I modsætning til desmosomer, som forankrer celler til hinanden, sørger hemidesmosomer for, at det nederste lag af overhudsceller (keratinocytter) er stabilt forankret i basalmembranen. Dette er vigtigt for hudens opretholdelse af det indre miljø i kroppen (homeostasen).

Sygdomme

Ved nogle genetiske sygdomme kan funktionen af hemidesmosomer være svækket, således at huden bliver skrøbelig over for mekanisk påvirkning. Dette kan føre til dannelse af væskefyldte blærer i huden. Sygdomme, der gør huden skrøbelig over for mekanisk påvirkning, kaldes samlet for epidermolysis bullosa.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig