Else Alfelt hørte til kredsen af spontane, abstrakte kunstnere, der i 1930rne samledes i eller omkring linien, i 1940rne grupperede sig i Høst- udstillingen og 1948-51 deltog i det internationale, kollektive eksperiment Cobra. Under indtryk af liniens surrealistisk inspirerede maleri udviklede Alfelt fra midten af 1930rne sit eget abstrakte billedsprog. Kompositionerne i den tidlige fase vekslede mellem runde, naturinspirerede, vegetative former med svajende linjer og stringent geometriske, spidse former. Der var en ofte udtalt rytmisk bevægelse i hendes tidlige billeder. Karakteristisk og tidstypisk var arbejdsmetoden. Lærredet eller papiret blev inddelt i felter, som derpå blev farvelagt, og endelig blev konturerne trukket op med mørk eller kontrasterende farve. Det var de formmæssige problemer, Else Alfelt arbejdede med i disse år. Motiverne fik fra 1940rne tydeligere karakter af bjergtinder mod et åbent rum, men det var først efter krigen, at Alfelt så virkelige bjerge. Mødet med bjergnaturen på tilbagevendende rejser til svensk og norsk Lapland i efterkrigsårene forløste Alfelts koloristiske og lyriske talent. De lidt stive former blev nu forvandlet til en frit flydende strøm af klare og stærke farver. Fra det tidspunkt blev bjerge og naturstemninger i bjergene den altdominerende inspirationskilde og drivkraft i hendes værk, der fik næring gennem utallige rejser til bjergrige egne. Især vendte Alfelt gentagne gange tilbage til Dolomitterne. Tiden fra begyndelsen af 1950erne til midten af 1960erne, hvor Alfelt opsøgte Europas store bjerge, domineredes af store udsmykningsopgaver. En betagelse af farvepragten og ønsket om et levende lysspil er sandsynlige forklaringer på, at Alfelt gav sig i kast med et så håndværksmæssigt krævende arbejde som mosaiklægning. Den første og største mosaik Regnbuen, 1953-57, var 2,5 m høj og 5 m lang. Alfelt forberedte sig på opgaven ved studier i Ravenna. Efterhånden blev universet inddraget mere og mere i Alfelts billeder. Sole og måner danser rundt i bjerglandskaberne. På rejser til Tunis og Marokko i begyndelsen af 1960erne fik billederne glød af Middelhavets stærke kolorit. Universets blomst er titlen på en serie farvestærke kompositioner i rødt, orange og gult, som Alfelt skabte i 1966. Disse kompositioner, der radikalt brød med de tidligere, er kendetegnet ved en hvirvelstrøm af krydsende linjer og ved splintrede farvefelter af krystallinsk karakter. Højdepunktet i Alfelts kunstneriske erkendelse indtraf med opholdet i Japan i 1967. Den meditative tilstand i zen-templerne kendte hun fra sin egen fordybelse i og dialog med naturen, der var essentiel for hendes kunstneriske skaben. Indtrykkene resulterede i en række tuschtegninger og akvareller med kalligrafiske tegn. I de senere år arbejdede Alfelt fortrinsvis med akvarellen. Den bærende struktur i disse billeder er spiralbevægelsen indtegnet i en pyramideform, og farvevalget er som i en stor del af Alfelts værk modulationer over gult, orange, rødt, blåt og grønt.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.