Bordeaux

Byen blev grundlagt omkring 200-tallet f.v.t., som en betydningsfuld havneby for handlen med tin. Den var kontrolleret af den keltiske stamme biturigerne, indtil den i 56 f.v.t. blev erobret af romerne og fik navnet Burdigala. Beliggenheden ved Garonne har gjort byen til et centralt knudepunkt for handel mellem Italien, Spanien, England og de germanske provinser. Allerede i antikken var byen berømt for vin og håndværk.

Indtrængende stammer brændte byen af i 408, mens visigoterne gjorde den til kongeby i 419. I 507 blev Bordeaux erobret af frankerkongen Chlodovech 1. Herefter var der flere århundreder præget af gentagne plyndringer gennemført af både arabere og vikinger.

Byens storhedstid begyndte i 1150'erne, da den kom under engelsk herredømme, efter at Eleonora af Aquitaine havde giftet sig med Henry 2. Byens købmænd og søfolk fik derfor særlige privilegier i handelen med England. Eksporten af vin fik stor betydning, men det gjaldt også for salt og andre varer.

Under Hundredårskrigen nægtede Edward 3. af England at hylde Frankrigs konge, og Bordeaux forblev loyal over for England. Den sorte død afbrød i 1348 kampene, men de blev genoptaget. Edward 3.’s ældste søn, Edward af Woodstock, bosatte sig i Bordeaux og stod i spidsen for ødelæggende angreb mod franske områder i 1355 og 1356. Efter sin sejr ved Poitiers regerede "den Sorte Prins" her og oprettede i 1362 det første parlament.

Efter franskmændenes sejr ved Castillon i 1453 blev Bordeaux, til indbyggernes store utilfredshed, indlemmet i Frankrig. I 1459 besluttede Karl 7. at gøre Bordeaux til en kongelig by og fik bygget fæstningerne Fort du Hâ til forsvar mod angreb fra syd og vest og Château Trompette til forsvar mod angreb fra Garonne-floden.

Kongen indførte skatter, og det mødte stor modstand. I 1548 gjorde borgerne i Bordeaux oprør mod saltskatten. 120 borgere blev henrettet, og byen mistede sine privilegier. Den blev afvæbnet, idømt bøder, og dens parlament blev suspenderet. Året efter gav Henrik 2. dog byen amnesti.

Bartholomæusmassakren, der fandt sted om natten den 24. august 1572 i Paris, blev gentaget i Bordeaux den 3. oktober, og den var planlagt af parlamentet. Mellem 200 og 300 protestanter blev dræbt.

Bordeaux oplevede en opblomstring fra midten af 1600-tallet og frem til Den Franske Revolution. I 1700 havde byen omkring 40.000 indbyggere. Væksten skyldtes havnen, som blev Frankrigs førende havn på grund af slavehandlen. Ligesom Nantes, La Rochelle og Le Havre blev Bordeaux også et center i trekantshandlen. Louis-Urbain Aubert de Tourny, der var intendant fra 1743 til 1757, iværksatte store byggeprojekter, der forvandlede Bordeaux og gav den det nuværende udseende. Der blev bygget nye huse, et operahus, og Place Royale, nu kaldet Place de la Bourse, blev anlagt med inspiration fra Versailles og med udsigt over kajerne.

Oplysningsbevægelsen kom også til Bordeaux. Montesquieu boede og arbejdede her. Frimurerbevægelsen kom også til byen, og den første loge blev oprettet i 1732. Ved udgangen af 1700-tallet havde byen mere end 2.000 frimurere.

Under rædselsregimet i 1793-1795 kom en repræsentant for magthaverne, Tallien, til Bordeaux og forfulgte og henrettede mange girondinere og royalister. Men det var også ham, der den 18. februar 1794 stod i spidsen for fejringen af slaveriets afskaffelse i Bordeaux. Omkring to hundrede sorte mennesker, der boede i Bordeaux, deltog i festlighederne. Slavehandlen fortsatte dog flere årtier endnu, og den ophørte først endeligt her i 1826.

Den 7. maj 1841 åbnede den første jernbanelinje mellem Bordeaux og La Teste-de-Buch ved Atlanterhavet. Togene afgik fra Bordeaux' første station, Bordeaux-Ségur, der lå på venstre bred af Garonne. I 1852 åbnede linjen mellem Bordeaux og Angoulême, som forbandt Bordeaux med Paris. Togene afgik fra Bordeaux-Orléans-stationen på højre bred. I 1858 indviede borgmesteren byens første vandforsyningssystem. Vandet blev opsamlet i Le Taillan og sendt til et reservoir på 22.000 m³, som forsynede byens springvand. I februar 1900 blev byens første elektriske sporvognslinje åbnet.

I 1870, under den fransk-preussiske krig, forlod regeringslederen Léon Gambetta det belejrede Paris for at danne en national forsvarsregering i Tours. Den flyttede derefter til Bordeaux. I 1940, da 2. Verdenskrig lige var startet, blev Paris truet af de fremrykkende tyske hære, og regeringen flyttede igen til Bordeaux.

I 1947 blev Jacques Chaban-Delmas, der havde været en del af modstandsbevægelsen, borgmester. Han fremmede industrialiseringen ved at satse på luftfartsindustrien og igangsatte adskillige ejendoms- og renoveringsprogrammer. Fra 1960 til 1975 blev der bygget mange enfamiliehuse, og behovet for byggegrunde beslaglagde et areal, der næsten svarede til det samlede arealforbrug siden 1810. Samtidig blev der iværksat en række projekter, heriblandt en flytning af universiteter og højere læreanstalter til en universitetscampus, tre nye broer over Garonne-floden fra henholdsvis 1965, 1967 og 1993 samt en ny ringvej i 1967.

I 1995 lancerede den nye borgmester, Alain Juppé, et tiårigt udviklingsprojekt. Her blev blandt andet Garonnes flodbredder omdannet til promenader, og et nyt netværk af sporvognslinjer på over 50 kilometer blev etableret. I 2018 åbnedes de første to metrolinjer.

Bordeaux er et trafikalt centrum med flere motorveje og en lufthavn med nationale og internationale forbindelser og knap 6 millioner passagerer i 2025. I 1990 kom højhastighedstoget (TGV) til Bordeaux, så det blev muligt at komme til Paris på omkring tre timer. I 2017 blev der åbnet en ny forbindelse, la ligne à grande vitesse (LGV) Sud Europe Atlantique, der skar en time af rejsen. Den hurtigste rejsetid er nu kun to timer og fire minutter. Det var anledningen til at etablere et nyt kontor- og forretningscenter.

På stedet, hvor Saint-André-katedralen ligger, blev der allerede bygget en kirke i 200-tallet. Den blev ødelagt under invasionerne i de efterfølgende århundreder. I 814 gav Ludvig den Fromme kirken og de to tilstødende bygninger sin beskyttelse. Den genopbyggede katedral blev indviet i 1096, og den blev fortsat udbygget i de næste århundreder. I 1305 blev Bertrand de Got, ærkebiskoppen af Bordeaux, pave med navnet Clemens 5. På grund af stridigheder flyttede han pavesædet til Avignon og blev dermed den første af Avignon-paverne. Han glemte dog ikke sine rødder og gav betydelige summer til udvidelse og udsmykning af katedralen. Herved blev den romanske katedral omdannet til en gotisk bygning, en arkitektonisk stil, der hurtigt spredte sig til kirkebygninger over hele Frankrig.

Sainte-Croix-kirken er oprindeligt en klosterkirke. Klosteret blev grundlagt i 600-tallet, men den nuværende kirke blev først bygget omkring år 1100 i romansk stil. Det er en korskirke, hvor skibet har fem sideskibe. Kirken blev restaureret af Paul Abadie mellem 1861 og 1865. Han tilføjede et klokketårn for at opnå symmetri med det oprindelige tårn.

Den første Cailhau-port var en del af voldanlægget fra 1300-tallet. Mellem 1493 og 1496 blev den erstattet af den nuværende, som ligger tættere på Garonne. Tilfældet ville, at da bygningen næsten var færdig, da vandt Karl 7. et vigtigt slag, hvor ærkebiskoppen af ​​Bordeaux også deltog. Derfor blev der placeret en marmorstatue af kongen i en niche i porten. Den blev ødelagt under Den Franske Revolution i 1793. I 1880 blev en kopi genplaceret.

Grand-Théâtre blev indviet den 7. april 1780 med en opførelse af Jean Racines tragedie Athalie. Den er bygget i neoklassisk stil med en søjlegang med referencer til antikken. Hovedsalen har plads til tusind tilskuere. Grand-Théâtre er nu hjemsted for Opéra National de Bordeaux.

Palais de la Bourse blev bygget mellem 1742 og 1749 som den ene af to symmetrisk placerede bygninger på Place de la Bourse, oprindeligt Place Royale. Den indgik hermed i rammen rundt om en rytterstatue af Ludvig 15. Den blev fjernet under revolutionen og senere erstattet med en fontæne. Bygningen skulle huse handelskammeret, toldkammeret og handelsbørsen. I dag har handelskammeret og handelsretten stadig hjemme her, men i 1990 lukkede Bordeaux-børsen ligesom de andre regionale børser.