Forside
|
 Ugens artikel  Danmarks Riges Grundlov eller blot Grundloven er Kongeriget Danmarks forfatning og den centrale retskilde for rigets styreform, statsorganer og borgerlige frihedsrettigheder. Grundloven gælder for hele Rigsfællesskabet – Danmark, Færøerne og Grønland – og dens fortolkning udgør et hovedområde inden for forfatningsretten. Grundloven er den vigtigste del af et bredere forfatningskompleks, hvortil også hører Tronfølgeloven samt i et vist omfang selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland. Grundloven fastlægger Danmark som et parlamentarisk, konstitutionelt monarki og opstiller den klassiske magtadskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt: Den lovgivende magt udgøres af kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt til kongen (regeringen) og den dømmende magt til domstolene. Denne ordning bygger på oplysningstidens statsretlige tænkning, navnlig Montesquieus lære om magtens tredeling og Rousseaus forestilling om staten som en samfundspagt. Grundloven regulerer rigets øverste statsorganer, folkekirkens stilling og borgernes grundlæggende rettigheder, herunder ytrings-, religions-, forsamlings-, forenings- og personlig frihed. Den første demokratiske grundlov, Junigrundloven, blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7. og afløste enevældens forfatning, Kongeloven fra 1665. Grundloven regnes blandt verdens ældste fortsat gældende forfatninger. Siden 1849 er Grundloven ændret fem gange; den nuværende grundlov trådte i kraft den 5. juni 1953. Historisk har grundlovsrevisionerne blandt andet indført reel parlamentarisme (1901), afskaffet Landstinget, oprettet ombudsmandsinstitutionen, udvidet loven til også at gælde for Grønland, der hidtil havde haft status som koloni samt ændret Tronfølgeloven, så kvinder også kunne arve tronen (1953). Grundloven kan kun ændres, hvis et forslag herom vedtages af to på hinanden følgende folketing og derefter godkendes ved folkeafstemning af et flertal på mindst 40 % af samtlige stemmeberettigede. Vedtagelsen af Junigrundloven den 5. juni 1849 markeres årligt som grundlovsdag. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Peter Green (29. oktober 1946–25. juli 2020) var ein britisk bluesrockgitarist som starta bandet Fleetwood Mac. Han vart innlemma i Rock and Roll Hall of Fame i 1998 for arbeidet sitt med gruppa. Green var ein viktig person og bandleiar i «den andre store epoken» innan britisk blues. Eric Clapton og Jimmy Page har begge hylla gitarspelinga hans. Spelestilen hans er kjend for idiomatisk bøying av strengane og vibrato og den sparsame stilen. Green skreiv songar som «Albatross», «Black Magic Woman», «Oh Well» og «Man of the World» som er blitt spelt inn av andre artistar som Santana, Aerosmith, Status Quo, Black Crowes, Midge Ure, Tom Petty, Judas Priest og Gary Moore, som spelte inn Blues for Greeny, med berre Green-songar. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 8. august: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
