close

Rewilding er et begreb, der har spillet en stadig større rolle i den danske naturdebat fra 2010’erne og frem.

Det opstod i USA omkring årtusindskiftet. Rewilding anvendes også på dansk, selv om udtrykket ’genforvildning’ kan forekomme.

Der er ikke nogen officiel definition på rewilding. Det drejer sig om at (gen)skabe selvforvaltende økosystemer ved at udsætte nøglearter, som er forsvundet fra dansk natur, typisk store græssere.

Naturnationalparker

Dyrenes græsning, vandring, ekskrementer og forstyrrelser af jordoverfladen skal bidrage til at skabe en mosaik af forskellige slags levesteder og dermed styrke biodiversiteten.

Rewilding er især blevet aktuelt i Danmark i forbindelse med de kommende naturnationalparker. Aspekter af rewilding har skabt voldsom debat. Kritikere er bekymrede for dyrevelfærden, for hegningen og for, om det er sikkert at færdes i områder med udsatte dyr.

I Danmark vil der typisk være tale om kvæg, heste, elge og visenter (europæisk bison). Samt bævere, som med deres dæmninger er med til at ændre landskabet. Et enkelt sted er der også udsat taurosokser, som er så store, at de regnes for megafauna.

Vildsvin holdes væk

Vildsvin er naturligt hjemmehørende i Danmark og ville indvandre af sig selv, hvis de ikke blev bekæmpet af frygt for, at afrikansk svinepest skal sprede sig til den danske svinebestand.

Vildsvin roder meget op i jorden og anses af mange biologer for at være en nøgleart, når det gælder bestræbelserne på at skabe vild natur.

De kommende naturnationalparker er alle på statslig jord. Der vil ikke blive udsat vildsvin. Der er dog udsat vildsvin – bag hegn – i enkelte private naturprojekter som Lille Vildmose i Himmerland.

Får dyrene mad nok?

For at holde de dyr, der udsættes som led i rewilding, væk fra både landmændenes vintergrønne marker og trafikken bliver områder med udsatte dyr indhegnet. Hegnet skal være med til at sikre det ønskede græsningstryk i naturområdet, også om vinteren.

Da der er mindre mad til græssende dyr i vintermånederne, kan der blive behov for tilskudsfodring eller for at fjerne dyr fra et område, så der bliver mad nok til de øvrige.

Det er et af stridspunkterne i debatten om rewilding, for hvor tynde må dyr blive, før der gribes ind? Bør de have samme huld hele året?

Dispensation mulig

Naturnationalparkerne kan søge om dispensation fra dyrevelfærdslovens bestemmelser om dagligt tilsyn med dyrene.

Dispensation ledsages af specifikke krav til tilsynet, herunder en ugentlig vurdering af om fødegrundlaget er tilstrækkeligt om vinteren.

Muligheden for dispensation blev indført ved lov i forbindelse med planerne om naturnationalparker. Den er, sammen med hegning, årsag til en stor del af debatten om rewilding.

Frygt spiller en rolle

Et andet tema er, at nogle er bange for at færdes steder, hvor der er store dyr. Det spiller også en rolle for hvilke dyr, der bliver udsat.

Hvis de udsatte dyr skal kunne etablere en selvreproducerende bestand, skal der være både han- og hundyr. Så vil der være tyre og hingste, indstillet på at forsvare deres flok.

Blandede flokke findes dog i flere af de private rewilding-projekter uden at det har skabt problemer for offentlighedens adgang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig