Graves' sygdom er en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen (thyroidea), som medfører højt stofskifte (hyperthyroidisme) på grund af en øget produktion af stofskiftehormonerne T4 og T3 (thyroideahormoner).
Opkaldt efter den irske læge Robert Graves (1796 - 1853)
Basedows sygdom, opkaldt efter den tyske læge Karl Adolph von Basedow (1799 - 1854)
Graves’ sygdom findes hos 40-50 procent af personer, som diagnosticeres med for højt stofskifte. I Danmark svarer det til en forekomst på ca. 35 nye årlige tilfælde pr. 100.000 personer. Graves’ sygdom kan forekomme i alle aldre og er den hyppigste årsag til forhøjet stofskifte hos kvinder under 50 år. Sygdommen forekommer generelt 4-5 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd.
Graves’ sygdom opstår på grund af en autoimmun reaktion i thyroidea, dvs. at kroppens eget immunsystem skaber en inflammationstilstand i kirtlen. De vigtigste disponerende faktorer er arvelighed, kvindeligt køn og rygning. Sygdommen er karakteriseret ved tilstedeværelse af TRAb i blodet, som er dannet af plasmacellerne i immunsystemet. TRAb påvirker TSH-receptoren på thyroidea-cellerne, som derved producerer for meget thyroideahormon. Den autoimmune inflammation samt overstimulationen af hormonproduktionen kan medføre vækst af thyroidea, dvs. struma. Det er dog langt fra alle personer med Graves' sygdom, som udvikler struma på grund af sygdommen.
Graves’ sygdom kan udvikles inden for få uger. Hyperthyroidismen forårsaget af det forhøjede niveau af thyroideahormoner medfører en lang række symptomer, såsom vægttab trods stor appetit, indre uro, menstruationsforstyrrelser, hårtab, håndrysten, svedtendens, varmeintolerance og hjertebanken. Mentale og kognitive problemer som træthed og koncentrationsbesvær er også hyppigt forekommende. Hvis sygdommen medfører udvikling af struma, kan der forekomme varierende grader af trykgener på halsen.
Mindst 50 procent af personer med Graves' sygdom har også involvering af øjenhulerne, kaldet Graves' øjensygdom (engelsk: thyroid eye disease, TED), dog har kun ca. 5 procent symptomer af så alvorlig karakter, at de kræver specifik behandling. Øjensymptomerne – omfattende tåreflod, hævelse og rødme af øjenomgivelserne, dobbeltsyn, smerter, synsnedsættelse og udstående øjne – er ikke et resultat af selve hyperthyroidismen, men skyldes en autoimmun inflammation i fedt- og muskelvævet i øjenhulerne bag øjenæblerne. Af samme grund kan øjensymptomerne fortsætte, selvom selve stofskiftet er medicinsk velbehandlet. Det er ikke afklaret, hvorfor den samme autoimmune sygdom rammer to så vidt forskellige områder som thyroidea og øjenhulerne.
Ved mistanke om hyperthyroidisme måles primært thyroideahormonerne i blodet. Serum-TSH vil typisk være umåleligt lavt, og serum-T4 og -T3 vil være forhøjede. Påvisning af autoantistoffet TRAb i blodet vil bekræfte, at personen har Graves’ sygdom. Brug af billeddiagnostik af thyroidea er ikke nødvendig for at stille diagnosen, men det kan være nyttigt til at forudsige prognosen. Således vil struma, påvist ved en ultralydsscanning, øge sandsynligheden for, at sygdommen er af kronisk karakter og ikke blot forbigående.
De fleste personer med Graves' sygdom behandles ambulant i hospitalsregi. Symptombehandling med en betablokker, fx propranolol, vil have en god og hurtig effekt ved symptomer som indre uro, håndrysten og hurtig puls. Det forhøjede niveau af thyroideahormoner behandles med stofskiftesænkende medicin, fx thiamazol, i en længere periode. Effekten af denne behandling tager nogle uger om at indfinde sig. Eftersom sygdomsaktiviteten kan variere, er der behov for hyppige blodprøver, som er vejledende for dosisjustering af medicinen.
Ved langvarig (kronisk) Graves’ sygdom eller ved gentagne tilbagefald af sygdommen kan man vælge fortsat stofskiftesænkende medicin på ubestemt tid, såfremt medicinen tolereres godt og stofskiftet kan holdes stabilt. I modsat fald er mulighederne såkaldt ablativ behandling, dvs. destruktion eller fjernelse af thyroidea ved henholdsvis radiojod eller en operation (thyroidektomi).
Ablativ behandling medfører, at personen efterfølgende bliver livslang afhængig af behandling med thyroideahormon i tabletform. Ved en sådan behandling er det imidlertid nemmere at sikre et normalt og stabilt stofskifte, sammenlignet med den situation, hvor thyroideahormonerne svinger som følge af varierende grader af aktivitet i Graves' sygdom.
En ablativ behandling af thyroidea har kun indflydelse på stofskifte-komponenten ved Graves’ sygdom. Autoantistoffet TRAb i blodet og Graves' øjensygdom kan således være til stede selv mange år efter en ablativ behandling. Dette afspejler, at Graves' sygdom grundlæggende skyldes en forstyrrelse i immunsystemet.
Lette grader af Graves' øjensygdom, såsom øjenkløe og tåreflod, behandles med lokale øjendråber. Moderat til svær grad af øjensygdom, som medfører betydelig hævelse af øjenlågene, dobbeltsyn, eller smerter i øjenhulen, behandles primært med binyrebarkhormon, som dæmper den autoimmune inflammation. Ved manglende effekt kan der benyttes røntgenbestråling af øjenhulerne, operation eller nyere biologiske lægemidler. Disse behandlinger varetages på nogle få specialiserede centre i Danmark.
Hos ca. 50 procent af personer med Graves’ sygdom kan sygdommen gå i ro igen, typisk i løbet af 12-18 måneder. Dette kan bl.a. vurderes ved at måle TRAb i blodet. Ved en negativ TRAb-værdi er der stor sandsynlighed for, at den stofskiftesænkende medicin kan undværes. Sygdommen kan dog vende tilbage, både på lang og på kort sigt. En person med tidligere Graves’ sygdom vil derfor typisk blive anbefalet at få målt thyroidea-funktionen med en blodprøve ca. én gang årligt, eller ved mistanke om tilbagefald af sygdommen på grund af fornyede symptomer. Man har ikke kendskab til, at kosttilskud eller livsstilfaktorer – udover rygeophør – har indflydelse på forløbet ved Graves’ sygdom.
Ubehandlet kan Graves’ sygdom være potentielt livstruende, idet svær forhøjelse af stofskiftet kan resultere i kredsløbskollaps. I mindre udtalte tilfælde kan personer med ubehandlet Graves’ sygdom få en række følgetilstande, fx forstyrrelser af hjerterytmen eller knogleskørhed (osteoporose). Ved velbehandlet Graves' sygdom eller tidligere Graves' sygdom er der ikke evidens for en øget forekomst af følgesygdomme eller en nedsat livslængde.
Ca. 10 procent af personer med tidligere Graves' sygdom vil spontant udvikle lavt stofskifte, idet den autoimmune proces er konverteret til autoimmun (Hashimotos) thyroiditis, som er en mere destruktiv autoimmun thyroideasygdom.
USA's præsident, Donald Trump, lægger ny told på varer fra blandt andet EU. Historisk set har USA haft høje toldsatser på importvarer, og indtægterne har været med til at finansiere USA's første føderale regering og nedbringe USA's krigsgæld efter den amerikanske revolution. Læs her om told og frihandel i USA – i et historisk perspektiv.
Snart formørkes Solen med op til 88 %. Det vil være den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048.
Spætter er en familie af trælevende fugle. Deres føde består især af insekter og larver, som de fanger med deres lange, klæbrige tunge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.