Kirov er en russisk by 900 km nordøst for Moskva; den har 474.000 indbyggere (2010). Kirov ligger i en floddal ved Vjatka, en biflod til Volga, og har en flodhavn. Byen udgør et jernbaneknudepunkt og huser en bred vifte af industrivirksomheder, undervisnings- og kulturinstitutioner.
Faktaboks
- Etymologi
-
Byen blev i 1934 opkaldt efter bolsjeviklederen Sergej Kirov, der blev myrdet samme år. Han havde aldrig sat sin fod i byen.
- Også kendt som
-
Khlynov fra 1457 til 1780; Vjatka fra 1780 til 1934
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.