close

Faktaboks

FOS

Thomas Poulsen

Født
1971, Charlottenlund
FOS arbejder altid ud fra et politisk budskab eller med et socialt formål. I 2007 blev han inviteret til at pynte juletræet i Politikens Forhal. FOS valgte at pynte træet med kugler med bogstaver, der tilsammen dannede teksten Your success is your amnesia ('Din succes er dit hukommelsestab'). Teksten kan læses som en kritik af privilegieblindhed blandt samfundets bedst stillede borgere - dem, der fx har råd til at holde jul.
FOS med sit pyntede juletræ i Politikens Forhal i 2007
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

FOS er en dansk billedkunstner, der er uddannet på Kunstakademiet i 1993-2000. FOS' kunstneriske virke er en stadig udvikling af et begreb, han kalder Social Design, en form for konstruktionsmetode til opbygning af et rum eller sted med det formål at bevidstgøre sociale processer mellem mennesker.

Eksempelvis skabte han i 1999 OsloBar på Israels Plads i København, som på én gang var en skulptur og en bar, der inviterede til, at forskellige sociale lag i samfundet kunne mødes. FOS arbejder også med Social Design gennem medier som musik, tøj, boligindretning og grafik. I 2006 stod han bag redesignet af Mændenes Hjem på Vesterbro sammen med kunstneren Kenneth Balfelt.

biennalen i Venedig i 2011 viste han værket Osloo, som dannede ramme om performances, oplæsninger og koncerter. 2015 viste Charlottenborg en omfattende soloudstilling Koøje, en totalinstallation med geologiske sedimenter, syngende nøgler og kæmpemæssige billboards side om side.

Hædersbevisninger

FOS har modtaget flere legater og priser, bl.a. Henry Heerups Mindelegat i 2005 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2006, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats hæderspris i 2010 og Thorvald Bindesbøll Medaljen i 2018.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig