close

Faktaboks

Robert Falk

Robert Rafailovitj Falk

Født
27. oktober 1886, Moskva
Død
1. oktober 1958, Moskva

Robert Falk var en russisk maler i 1900-tallet. Han søgte at forene træk fra ekspressionismen med inspiration fra Paul Cézanne og den franske kubisme.

Falk blev uddannet i Moskva, hvor han mødte Mikhail Larionov og i 1910 deltog i dennes udstillingsgruppe Ruder Knægt. I perioden 1918-28 underviste han på de frie kunstneriske værksteder i Moskva.

Fra 1928 til 1937 boede Robert Falk i Paris, hvor hans maleri bevægede sig mod en dæmpet, tonalt præget kolorisme i landskaber, opstillinger og portrætter. Under og efter 2. Verdenskrig var Falk isoleret fra det officielle kunstliv, men spillede en betydelig rolle for unge kunstnere, der privat søgte råd hos ham.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig