Ie, (jap. 'hus'), den traditionelle japanske flergenerationsfamilie. En ie var opbygget hierarkisk efter alder og køn med husfaderen som enevældigt overhoved. Familien kunne bestå af op til tre generationer, hvis indbyrdes forhold var reguleret af konfucianske loyalitetsprincipper. Også adopterede børn og trofaste tjenere kunne optages i en ie, der ikke udelukkende var et spørgsmål om blodsbeslægtethed. Den handlede ligeså meget om ejendoms- og erhvervsfællesskab, og ie'en udgjorde juridisk den grundlæggende enhed i samfundet. Med industrialiseringen og urbaniseringen efter Meiji-restaurationen i 1868 mistede ie'en sin centrale position, da mange mænd og kvinder blev lønarbejdere og dermed uafhængige af ie'en. Efter 2. Verdenskrig mistede ie'en sin juridiske status, og kernefamilier blev normen. Ideologisk spiller ie-begrebet dog stadig en stor rolle i Japan, hvor firmaer og organisationer ofte opbygges i mønstre, der er baseret på den traditionelle ie.