Ie, (jap. 'hus'), den traditionelle japanske flergenerationsfamilie. En ie var opbygget hierarkisk efter alder og køn med husfaderen som enevældigt overhoved. Familien kunne bestå af op til tre generationer, hvis indbyrdes forhold var reguleret af konfucianske loyalitetsprincipper. Også adopterede børn og trofaste tjenere kunne optages i en ie, der ikke udelukkende var et spørgsmål om blodsbeslægtethed. Den handlede ligeså meget om ejendoms- og erhvervsfællesskab, og ie'en udgjorde juridisk den grundlæggende enhed i samfundet. Med industrialiseringen og urbaniseringen efter Meiji-restaurationen i 1868 mistede ie'en sin centrale position, da mange mænd og kvinder blev lønarbejdere og dermed uafhængige af ie'en. Efter 2. Verdenskrig mistede ie'en sin juridiske status, og kernefamilier blev normen. Ideologisk spiller ie-begrebet dog stadig en stor rolle i Japan, hvor firmaer og organisationer ofte opbygges i mønstre, der er baseret på den traditionelle ie.
Det sker
Ferie
Skolernes ferie begynder. Idéen om ferie vandt først for alvor indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen betød, at livet blev inddelt i arbejde og fritid.
Studenterhue
Studenterhuerne dukker nu op i gadebilledet. Studenterhuen stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket.
Roskilde Festival
Den 27. juni begynder dette års Roskilde Festival. Festivalen, der er blandt Nordeuropas største, er siden 1971 blevet afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.